Viseeftermiddag i HaslevDen 22. januar kl. 14,00 skal vi have en fornøjelig viseeftermiddag på Haslev Bibliotek. Vi skal ud af vores vinterhi og have startet 2012, og til at hjælpe os med det har dagens visevært, Grethe, inviteret Nicolai Engstrøm fra Visens Venner i Glostrup. ![]() Nicolai er oprindelig uddannet guitarist på musikkonservatoriet. Han har udgivet et par cd´er, hvor han synger tekster af Djorn Juni til egne melodier. ('Som et Kærtegn' og 'Tilfældet Jensen' udgivet af Exlibris). For nogle år siden skrev han musik til Tove Ditlevsen cabaretten "Tågænger" med Karen- Lise Mynster. Han medvirkede også som musiker i forestillingen og det kom der en fremragende cd ud af. Du kan høre lidt til Nicolai på www.myspace.com/nicolaiengstroem, hvor du også kan høre Karen-Lise Mynster synge en af sangene fra cabaretten. Nicolai har desuden skrevet musik til digte af Otto Gelsted 'Jomfru Gloriant' (indsunget af Kurt Ravn) samt digte fra Jesper Jensen 'Om lidt sir vi farvel' som blev til en anmelder-rost cabaret på Cafe Liva med Jacob Morild. Vi glæder os til masse friske sange fra Nicolai. Som sædvanlig vil der også være plads til fællessange og til at lytte til nogle af vores egne visesangere. Indgang koster 35 kr. for medlemmer og 60 kr. for ikke medlemmer, i entré. Kaffe/kage 35 kr. Ønsker du transportmulighed til arrangementer? Ring til et bestyrelsesmedlem | |||
|---|---|---|---|
| |
||